ID Psykoterapeut Uddannelsen

FREMTIDENS HOLISTISKE PSYKOTERAPEUTUDDANNELSE
Se næste holdopstartUdfyld ansøgningsskema

Psykoterapi med visioner og sjæl

  • Er du på udkig efter en kvalitetsgodkendt psykoterapeutuddannelse?
  • Er det vigtigt for dig, at uddannelsen både bygger på en kæmpe erfaring og samtidigt er visionær og peger ind i fremtiden?
  • Er det et vigtigt kriterium i dit valg af psykoterapeutuddannelse, at den er holistisk, arbejder med det hele menneske og har en jordnær og praktisk spiritualitet med som en rød tråd gennem hele forløbet?
  • Skal din psykoterapeutuddannelse både favne bredt og gå i dybden, så du kan møde dine kommende klienter i øjenhøjde, uanset hvor de er henne i deres liv?

 

Der er brug for dig og dine kompetencer

Der vil være et enormt behov for kompetente og holistiske psykoterapeuter i de kommende år på grund af de kriser, som verden er gået igennem og stadig befinder sig i.

På ID Academy har vi, som et af Danmarks absolut førende psykoterapeutiske uddannelsessteder, et rigtig godt bud på en uddannelse, der ruster dig til at tage dig af alt lige fra udfordringer omkring selvfølelsen, problemer i parforholdet og andre relationer, chok og traumer, sorg, tab og angst, og ikke mindst de eksistentielle kriser der sætter fokus på livets store spørgsmål.

Hvad er ID Psykoterapi?

ID står for (I) integral og (D) dynamisk. Samtidigt refererer ID til, at ID Psykoterapi har et stærkt fokus på menneskers identitet og selvfølelse.

Hvad betyder integral?

Integral betyder helhedsorienteret, holistisk og inkluderende. I ID psykoterapi inddrager vi så mange perspektiver på og dimensioner af os mennesker som muligt. Ifølge den anerkendte integrale filosof og psykolog Ken Wilber er der en række kriterier for, om en psykoterapeutisk metode er integral. Ifølge Wilber inddrager integral psykoterapi altid nedenstående fem elementer i sin tilgang:

1. Mange perspektiver

I integral psykoterapi anser vi det for meget vigtigt, at vi har så mange perspektiver på mennesker og vores udvikling som muligt.

Indenfor ID psykoterapi arbejder vi derfor med det hele menneske som både krop, sind og ånd i dets kultur og natur. Vi inddrager altså både den kropslige, psykiske, spirituelle, sociale og ydre fysiske dimension af os i det terapeutiske arbejde.

2. Forskellige udviklingsstadier- og niveauer

Erfaringen indenfor integral psykoterapi er, at vi bedst hjælper mennesker, når vi møder dem i øjenhøjde. Det vil sige, at vi forstår, rummer og arbejder med dem ud fra den alder og modenhed de har, den livsfase de er i, og det udviklingsstadie de befinder sig på.

Derfor bliver ID psykoterapeuter ikke alene uddannet til at genkende, hvor mennesker er henne i deres udviklingsproces, men også til at kunne vælge en terapeutisk tilgang, som hjælper klienten bedst muligt.

Det er en generel erfaring i integral psykoterapi, at diverse terapeutiske metoder er mere eller mindre virkningsfulde – ikke kun i forhold til forskellige typer menneskelige problemer – men også i forhold til forskellige livs- og udviklingsfaser.

 

3. Parallelle livsområder og udviklingsspor

Integral psykoterapi arbejder ud fra en forståelse af, at mennesker udviklingsmæssigt kan være meget forskellige steder henne på forskellige områder.

For eksempel kan vi være mentalt avancerede, mens vi er følelsesmæssigt umodne, eller vi kan have udviklet en høj grad af social intelligens, mens den kognitive udvikling sakker bagud.

Det kan have stor betydning for, hvor godt vi fungerer på forskellige områder af livet og derfor også være afgørende for, hvordan vi vælger at arbejde terapeutisk med mennesker.

4. Skiftende tilstande

Vi befinder os alle i skiftende sindstilstande i løbet af en enkelt dag eller måske endda indenfor timer eller minutter. Sommetider er vi rationelle, sommetider emotionelle, nogle gange nærværende og andre gange åndsfraværende.

Vores aktuelle sindstilstand er helt afgørende for såvel vores dømmekraft som vores valg. Den påvirker i høj grad forholdet til både os selv og andre.

Indenfor ID psykoterapi ser vi vores skiftende sindstilstande som et resultat af, hvilken side af personligheden, vi fra øjeblik til øjeblik er identificeret med og dermed møder diverse livssituationer ud fra.

Derfor bliver man som ID psykoterapeut uddannet til at hjælpe mennesker med at opdage, integrere og bryde identifikationen med automatiske og ubevidste sider af personligheden, så det bliver muligt at møde livet fra mere konstruktive og kreative sindstilstande.

5. Forskellige typer

I integral psykoterapi har vi den erfaring, at menneskers respons på og behov for forskellige tilgange til terapi også kan variere ganske meget, afhængigt af om deres personlighedstype f.eks er,

  • primært mental eller følelsesmæssig,
  • abstrakt eller konkret,
  • intuitiv eller rationel,
  • introvert eller ekstrovert.

En ID-terapeut bliver derfor uddannet til at genkende og forstå forskellige personlighedstyper, så hun eller han bedst muligt kan imødekomme en klients reaktioner, dybere bevæggrunde og særlige terapeutiske behov.

“Takket være ID Psykoterapeut Uddannelsen, kan jeg hjælpe klienter med livets mange udfordringer. Jeg har fået alle de metoder og værktøjer, som jeg har brug for.” – Daniel, ID Psykoterapeut

ID Psykoterapi i praksis

Der er utallige måder, Vi kan hjælpe mennesker på i psykoterapi. Ifølge Ole Vadum Dahl, grundlægger af ID psykoterapi, er der en række ‘forandringsprincipper’, som ligger bag de fleste ellers tilsyneladende forskellige terapiformer.

Som ID psykoterapeuter hjælper vi mennesker med at blive mere bevidste, med at bryde mønstre, finde ny retning i livet, udvikle nye kompetencer, løse indre konflikter og føle sig mere hele og godt tilpas med sig selv og andre. Det kan gøres på mange måder, afhængigt af hvad der passer til den enkelte klient.

I ID psykoterapi tilpasser vi vores tilgang efter den enkelte klient i stedet for at få vedkommende til at passe ind i en bestemt metode eller teori. Mennesker er vidunderligt forskellige og har brug for forskellige tilgange til terapi. Derfor inkluderer ID psykoterapi:

Samtaleterapi

Hvor mennesker gennem en empatisk og nærværende dialog med terapeuten kan blive afklaret omkring sit liv, få brudt med negative og selvbegrænsende tankemønstre  og blive mere rummelig og accepterende overfor sig selv.

Kropsterapi

Hvor spændinger, fastlåsthed efter chok og traumer og deraf følgende fortrængninger kan blive bevidstgjort og forløst.

Drømme- og tegneterapi

Hvor ubevidste følelser, behov og latente indre ressourcer kan komme frem i lyset.

Psykodrama

Hvor vi hjælper mennesker med at udspille “gamle scener” for at øge forståelsen og bryde med de gamle følelser og identifikationer.

Formarbejde

Hvor vi hjælper mennesker med at blive bevidst om og få brudt identifikationen med livshæmmende reaktive personlighedssider.

Mindfulness

Der kan skabe sindsro og bringe mennesker i kontakt med deres essens og dybeste værenskerne.

Se en optagelse fra et afholdt infomøde.

Som ID psykoterapeuter arbejder vi identitetsorienteret. Det betyder, at vi arbejder med både det reaktive, det kreative og det essentielle Selv – det vil sige vores dybeste værenskerne og oprindelige identitet.

ID og Identitetsorienteret Psykoterapi

Udover at ‘ID’ i ID Psykoterapi står for integral og dynamisk, refererer ‘ID’ også til, at vi har et stærkt fokus på menneskers identitet og selvfølelse indenfor ID Psykoterapi. Herunder introducerer vi vores grundlæggende tilgang til terapi og udvikling i ID Psykoterapi. Klik på det enkelte element, hvis du vil læse mere.

3 lag af identitet – En udviklingsproces

ID Psykoterapeuter betragter en selvudviklingsproces som en bevægelse igennem ‘de 3 lag af identitet’, som derfor også er en grundsten i vores holistiske tilgang til terapi. Bevægelsen går fra det reaktive selv til det kreative og videre til det essentielle selv.

1. lag: Det reaktive Selv

På dette bevidsthedsniveau identificerer vi os med bestemte forestillinger om os selv, som vi ubevidst reagerer både følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt ud fra.

Herfra forskanser vi os (ofte uden selv at vide det) bag en bestemt selvopfattelse og et bestemt “image” ud ad til. Selvbilledet fungerer på dette niveau som en ubevidst psykisk beskyttelses-mekanisme.

Ved nærmere eftersyn viser det sig, at der hverken er meget frihed, kreativitet eller varig livskvalitet i at leve ud fra det reaktive selv. 

2. lag: Det kreative Selv

Det kreative selv er vores bevidste vilje, hvorfra vi ikke forsvarer bestemte selvbilleder. Vi har her en langt mere nuanceret selvopfattelse, og kan derfor kreativt bruge mange forskellige sider af vores psyke. Det betyder også, at vi ikke har en masse investeret i, at andre skal opfatte os på en bestemt måde.

Fra det kreative selv erkender vi, at vi gennem vores måde at tænke, føle og handle på, i høj grad selv skaber det liv, vi lever. Derfor tager vi herfra, selv initiativ til at skabe det liv, som er værdigt, glædeligt og meningsfyldt for os.

 

3. lag: Det essentielle Selv

Vores forståelse af mennesket er, at vi har en bevidsthedskerne, som er vores egentlige natur eller identitet. Det essentielle Selv er den dybeste og oprindelige oplevelse af at “være”, af “jeg er”, som ikke er forbundet med nogen former for selvbilleder. 

Når vi har kontakt med dette lag af os selv, er hverken oplevelsen af vores livskvalitet, kærlighed, glæde, frihed eller mening afhængigt af noget som helst udenfor os selv. Fra det essentielle lag af psyken er det i sig selv ekstatisk at være til.

De 7 psykologiske retninger

Noget af det unikke ved ID psykoterapi er, at vi ikke lader os begrænse af én af de traditionelle terapeutiske retningers mere snævre forståelsesramme og metodevalg.

I stedet benytter vi os af den unikke indsigt i det menneskelige sind, som de hver især har bidraget med. Vi har valgt at inddrage følgende 7 hovedtraditioner, og i praksis på uddannelsen bliver flere retninger også inddraget undervejs.

Adfærds- og kognitiv psykologi, relationel / systemisk psykologi, psykodynamisk psykoterapi, eksistentiel- og humanistisk psykologi og transpersonlig psykoterapi.

De 7 Forandringsprincipper

Ole Vadum Dahl, grundlægger af ID psykoterapi, gjorde den opdagelse, at der er 7 forandringsprincipper, som ligger bag de ellers tilsyneladende forskellige retninger indenfor psykologi og psykoterapi: 

Bevidstgørelse, Mønsterafbrydelse, Reorientering, Motivation, Kompetenceudvikling, Energibalancering og Integration.

Denne viden sætter dig i stand til at arbejde holistisk med dine klienters problematikker og udvikling. Når du forstår de 7 grundlæggende psykoterapeutiske forandringsprincipper, sikrer du, at dine klienters udvikling er dyb og langtidsholdbar. 

Spirituel psykoterapeut uddannelse med meditation

Psykospirituel uddannelse

Hos os praktiserer vi bevidsthedsspiritualitet, hvilket betyder, at vi arbejder med at genopdage ‘hvem vi er’ og vågne op til den fantastiske verden, som er omkring os.

Vi afsøger hvem vi er bag vores egos mange identificeringer med vores tanker, følelser og roller. Langsomt vågner vi op i vores oprindelige værenskerne (vores essens) hvorfra vi oplever livet dybt indefra, med den kærlighed, glæde og tillid, som vi blev født med. 

Bevidsthedsspiritualiteten er en rød tråd igennem alle fire år og er det åndelige aspekt i den holistiske psykoterapi, det essentielle selv i vores arbejde med ‘de 3 lag af identitet’ og den transpersonlige retning i psykologien.

Under bevidsthedsarbejdet oplever mange at føle mere kærlighed, medfølelse og forbundenhed, samtidig med at intuitionen bliver stærkere og troen på noget større end os selv vokser frem – uden at nogen skal definere for dig, hvad dette ‘større’ er.

Se en optagelse fra et afholdt infomøde.

ID Academys Psykoterapeutuddannelse

Den 4-årige ID Psykoterapeutuddannelse har eksisteret siden 1998 og er grundlagt af Ole Vadum Dahl. Uddannelsen i psykoterapi bliver løbende videreudviklet, og er derfor altid på forkant med de krav som terapeuter og klienter stiller.

Du kan gennemføre psykoterapeutuddannelsen på Sjælland i København og i Jylland, hvor afdelingen ligger i Århus.

Psykoterapeut uddannelse hos ID

1. år: Terapi i øjenhøjde

Både børn og voksne udvikler sig gennem genkendelige og veldokumenterede psykologiske udviklingsstadier. 

Dem bliver du grundigt introduceret til og du lærer de psykoterapeutiske metoder og værktøjer, som er effektive til hvert stadies særlige udfordringer.

Læs års- og modulbeskrivelserne for første år.

En 4 årig uddannelse som psykoterapeut

2. år: Terapi i udvikling

Nu går vi dybere ned i de helt tidlige udviklingsstadier og introducerer dig til de stadier, vi kan nå som voksne.

Du udbygger din værktøjskasse med kraftfulde psykoterapeutiske metoder og tilgange til at arbejde med gængse temaer i voksenlivet.

Læs års- og modulbeskrivelserne for andet år.

3. år på uddannelsen

3. år: Terapi i praksis

Du lærer at “sætte” dit terapeutiske rum og at starte klientforløb op. Du får nemlig eksterne klienter på 3. året.

Vi flytter nu fokus til typiske eksistentielle temaer, som ofte er anledningen til, at mennesker opsøger en psykoterapeut.

Læs års- og modulbeskrivelserne for tredje år.

4. årig uddannelse til Psykoterapeut

4. år: Særlige kompetencer i terapi

På dit sidste år skal du have to specialiseringer i henholdsvis chok- og traumeterapi og transpersonlig psykoterapi. 

Herefter skal du skrive certificeringsopgave og til en eksamen, hvorefter du kan kalde dig certificeret ID Psykoterapeut.

Læs års- og modulbeskrivelserne for fjerde år.

Vi afholder infomøder i København & Århus.

Pris for ID Psykoterapeutuddannelsen

/ per år

Som kursist på psykoterapeutuddannelsen får du,

24 dages undervisning (6 moduler a' 4 dage)

Teorioplæg.
Praktiske værktøjer.
Demoer af øvelser.
Færdighedstræning.
Spørgsmål og underviser-feedback.
Gruppesparring.
Meditationer m.m.

ID Psykoterapi: Et holistisk terapeutisk fundament

Integral psykoterapi.
✓ Krop, sind, ånd, kultur og natur.
3 lag af identitet.
7 psykologiske retninger.
7 forandringsprincipper.
Psykospirituel uddannelse.
Metoder og værktøjer.

5 x 4 timers gruppesupervision

Træn det terapeutiske håndværk.
Feedback på terapeutrollen.
Supervision på metoder og modeller.
Spørgsmål og svar ovenpå moduler.

En årlig evaluering fra supervisor

Evaluering af egenudvikling.
Skriftlig feedback af, og fokuspunkter på, de terapeutiske kompetencer.

Gratis grundbøger og supplerende materialer

3-5 grundbøger.
Undervisningsmaterialer som pdf, lyd-filer og video.

Fælles øveaftener på ID Academy

2 månedlige øveaftener.
✓ Træn med kursister fra alle årgange.
Feedback på terapeutrollen.

Nye kompetencer og jobmuligheder

Selvstændig ID Psykoterapeut.
Nye kompetencer i nuv. stilling.
Nye stillinger i samme branche.
Nye jobmuligheder i nye brancher.

Kompetencer til at hjælpe andre mennesker med...

Udfordringer omkring selvfølelsen.
Problemer i nære og ydre relationer.
Chok og traumer.
Sorg, tab og angst.
Eksistentielle og spirituelle kriser.
Livets store spørgsmål m.fl.

En gave for livet: Din egen udviklingsrejse

Udvid din selvforståelse.
Kom i kontakt med dig selv.
Udvikl dine relationer.
Skab det liv du ønsker.

Ansøgning & Tilmelding

Før du kan tilmelde dig, skal du indsende en ansøgning, hvor du fortæller om dig selv.

Herefter følger en optagelsessamtale med en studievejleder, hvorefter du får tilsendt et optagelsesbrev med link til din endelige tilmelding.

eller få tilsendt vores ansøgningsguide ⬎

Har du brug for yderligere information?

Find praktiske oplysninger

Find oplysninger som fx adresser, mødedatoer, mødetider og studiekrav.

Deltag i vores infomøder

Vi afholder løbende infomøder i København, Århus og online.

Bliv kontaktet af IDs studievejleder

Vores studievejledere sidder klar til at svare på dine spørgsmål.

Uddannelsessteder

København

Østerbrogade 79, 2100 København Ø.

Læs mere om psykoterapeutuddannelsen i København

Århus

Frederiksgade 77C, 8000 Århus C.

Læs mere om psykoterapeutuddannelsen i Århus

Godkendt psykoterapeutuddannelse

Psykoterapeut uddannelse godkenddt af Rekflektor

Godkendt af Reflektor

ID Psykoterapeutuddannelsen bliver hvert femte år evalueret efter de tværministerielle kvalitetskriterier for private uddannelser i psykoterapi, som ifølge de omfattende evalueringsrapporter fra 2008, 2013 og 2018, på alle punkter opfylder samtlige ministerielle kriterier.

Med en uddannelse fra ID kan kalde dig Psykoterapeut MPF

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening

ID Academys psykoterapeutuddannelse er godkendt af Dansk psykoterapeutforening. Det betyder for dig, at du har mulighed for at blive medlem af Dansk Psykoterapeutforening, og derefter kalde dig Psykoterapeut MPF, der er et ekstra kvalitetsstempel.