Hvis du bor i udlandet?

ID Academy for danskere i udlandet

 

Uddannelsesplan

For at imødekomme de logistiske udfordringer som er forbundet med at være bosiddende i udlandet har ID Academy lavet nogle konkrete løsningsforslag til, hvordan du som dansker bosat i udlandet, kan gå på ID Psykoterapeutuddannelsen.

Deltagelse på kursusmodulerne er obligatorisk.

Du kan tage op til 50% egenterapi hos en psykoterapeut eller psykolog, der er medlem af pågældende lands brancheforening svarende til Dansk Psykoterapeutforening eller Dansk Psykologforening. De resterende lektioner tages hos en certificeret ID psykoterapeut. Du skal have din udenlandske terapeut godkendt hos vores studievejleder.

Halvdelen af din færdighedstræning, 37,5 timer pr. år, kan du lave over video-skype med nogle af dine medstuderende på dit eget hold. De resterende 37,5 timers færdighedstræning (årligt krav til færdighedstræning på 1. og 2. år er 75 timer) kan du f. eks. lave med en træningspartner i dit hjemland eller ved at deltage i en weekend øvegruppe eller ved at invitere nogle medkursister til at besøge dig i forbindelse med en øveweekend.

På 3. og 4. år af uddannelsen er timekravet til færdighedstræning 37,5 timer. Her kan du lave 18,75 timers færdighedstræning over video-skype og de resterende 18,75 timers færdighedstræning som aftenøvetimer, mens du er på modulerne. På 3. og 4. år indgår desuden 37,5 timers færdighedstræning som klienttræningsarbejde. Dine klienttræningstimer kan foregå det i det land, du bor i. 

På alle 4 år skal du deltage i gruppesupervision. Såfremt det ikke kan lade sig gøre, skal du tilkøbe supervisionerne individuelt.