Hvad koster det?

Hvad koster ID Psykoterapeutuddannelsen?

Kursusafgiften for ID Psykoterapeutuddannelsen er:
37.000 kr. pr. år. på 1. – 3. år.
37.000 kr. for to linjer på 4. år.

Beløbet indbefatter
Undervisning, færdighedstræning, supervision og egenterapi i gruppe på de 6 årlige uddannelsesmoduler.
Lejlighedsvis vejledning hos instituttets studievejleder.
En årlig evalueringssamtale og skriftlig bedømmelse af din faglige og personlige udvikling.
En del af undervisningsmaterialet som digitale pdf-dokumenter.
Online adgang til vores omfattende kursist-intranet med læsestof, audio og video, kursistforum og meget andet hele døgnet.
Direkte supervision i mindre grupper a 4-6 deltagere med en af instituttets lærere ind imellem de 6 årlige kursusmoduler på alle år af uddannelsen.

Andre omkostninger

Egenterapi
Mange af de egenterapi-timer, du skal have som en del af din psykoterapeut uddannelse, er inkluderet i selve uddannelsesmodulerne, hvor egenterapi og selvreflektion er en integreret del af undervisningen. Men her ud over skal du have, hvad der svarer til 60 timers (a 60 minutter) egenterapi ved siden af i løbet af de fire år.

Udover selve kursusprisen må du derfor regne med at skulle bruge gennemsnitligt ca. 600 – 700 kr. om måneden til egenterapi igennem psykoterapeutuddannelsens fire år.

Psykoterapeutisk faglitteratur
Stort set alle de bøger vi anvender i forbindelse med ID Academy’s psykoterapeut uddannelse, kan lånes på biblioteket.
Men hvis du ønsker at eje de fleste af bøgerne selv, skal du nok afsætte 2000 – 3000 kr. om året.

Eksamen og certificering
Endelig skal du regne med 5.000 kr. i certificeringsgebyr den dag du ønsker at gå til den afsluttende eksamen som psykoterapeut.
Psykoterapeut-eksamen indeholder en mundtlig klinisk prøve og evaluering af specialet.

 

Tilmelding til ID Psykoterapeut uddannelsen

Forudbetaling ved tilmelding
Ved tilmelding til den 4-årige ID Psykoterapeut uddannelse betales en forudbetaling på kr. 5.000.

Tilmeld dig den 4-årige ID psykoterapeut uddannelse her.

 

Betalingsmåder

Du kan betale det årlige kursusbeløb på flere måder. Læs om dette og tilmeld dig ID Academy’s psykoterapeut uddannelse her.

 

Frameldingsbetingelser

Du kan læse om alle vilkår og betingelser på ID Academy’s hovedside her: Læs om frameldingsbetingelser.